Mød Cynthia Glarborg Christensen

Om:

Mit navn er Cynthia Glarborg Christensen. Jeg har en tro på, at vi mennesker indeholder langt flere ressourcer og evner så uendelig meget mere, end vi ofte er klar over eller formår at sætte i spil. Dette er jeg blot blevet bekræftet i gennem livet og i særdeleshed i arbejdet med mennesker –  børn og unge såvel som voksne.

Som mennesker har vi uendelige muligheder for at udvikle, skabe og leve fantastiske liv. Vi har imidlertid også ofte psykologiske mønstre og adfærd, der spænder ben og står i vejen for,  at vi kan leve de gode, eventyrlige og fulde liv, som vi ønsker.

Det har altid været vigtigt for mig at leve et meningsfyldt liv, også selvom det til tider har krævet mod til at træffe svære beslutninger, en villighed til at se på mig selv med nysgerrighed samt at slippe det komfortable og forudsigelige.

Det er mit kald, at dele viden, indsigt og erfaringer, der kan hjælpe og støtte børn og unge såvel som voksne i processen mod at gøre det samme. Støtte dem i at opnå nye perspektiver, at opløse begrænsninger og udvikle sig.  Processer mod bedre selvværd og relationskompetence og dermed øget trivsel.

Baggrund:

Blev I 2008 Certificeret som Systemisk Coach v. firmaet Attractor.

Blev i 2012  Certificeret Stressvejleder v. Virksomhedskonsulenterne.

Har siden 2016 undervist i Mellem Diamant  – et kursus forløb for 9-13 årige i følelser og vredeshåndtering.

Har i de seneste 10 år undervist i grundskolen.

Her har jeg udover varetagelse af den almindelige undervisning bidraget stort i skolernes forskellige trivselsindsatser. Min funktion har omfattet både klasseindsatser og individuelle forløb i skolernes mellemtrin og udskoling. Opgaver, som har omfattet både forebyggende- og mere akutte indsatser.

Desuden sparring med alle relevante samarbejdspartnere herunder øvrige lærere, forældre, psykologer, ledelse mv.

Har ligeledes, i en periode, gæsteundervist på læreruddannelsen omkring temaet klasserumsledelse.

Jeg har udover min læreruddannelse baggrund i pædagogikken.

Fungerede i årene 2009 – 2013 som rådgiver for unge 15-23 årige.

Målgruppen var udsatte, anbragte unge samt unge uledsagede flygtninge.

Tilbage i perioden 2001- 2008  arbejdede jeg som henholdsvis souschef og dernæst som leder i integrerede daginstitutioner med børn i alderen 0-6 år.

Andet:

Er endvidere forfatter af dokumentarromanen ”Skjulte tårer” der udkom v. forlaget Documentas i 2006.

Har i den forbindelse holdt foredrag for bl.a. psykiatrifonden, terapeut og psykologi studerende samt stillet op til en række interviews til radio, tv samt trykte medier, om det at være pårørende til mennesker med psykisk lidelse.

Jeg er i øjeblikket optaget af The Enneagram og har gennemført en online Basic uddannelse samt deltaget i en række workshops.