Uanset om vi kalder det at møde eleverne ligeværdigt, at vi godt må være forskellige, eller at det er forældrenes ansvar at opdrage, så ligger en ting fast – hvis vi som lærere ikke tydeliggør rammen og udøver lederskab – svigter vi!

En klasse, en afdeling og en hel skole består af elever fra mange forskellige familier og familiekulturer.

Disse elever bevæger sig hver dag på forskellige arenaer, med forskellige voksne, forskellige formål og dermed forskellige kulturer og regler – skole, familie, sport, sfo, klub.  Alle disse elever skal hver dag tilbringe tid sammen i et læringsfællesskab.

Min påstand er, at det er utroligt vigtigt, at få skabt en fælles kultur i klassen, og  endda i afdelingen. Derfor er det også afgørende, at lærerne forholder sig til det, drøfter det og når til enighed.

Det er naturligvis en stor hjælp, hvis man som lærer kender sig selv godt.

Kender egne holdninger og grænser: hvad mener jeg? Hvad er min erfaring?

Hvad vil jeg acceptere? 

At man som lærer har indsigt i egne evner: Hvad kan jeg overskue og håndtere i praksis?

Og ikke mindst indsigt i den elevgruppe, man arbejder med, og hvad netop den har brug for.

Det er vigtigt at være autentisk og ærlig, men ligeså vigtigt at være villig til udvikling og udforskning….Hvis det vi har gjort indtil nu ikke virker, så er det på tide vi prøver noget andet – der må være en anden vej!

De bedste resultater opnås, hvis der er enighed i lærergruppen omkring kultur, adfærd, regler og alle følger op, hver gang – jo større enighed – jo bedre!

Min oplevelse er, at nogle tager afstand fra ordet ”ledelse”. At de ikke bryder sig om det og tænker det i en negativ kontekst; at det er gammeldags, ikke pædagogisk eller antidemokratisk, at man ikke lytter til elevernes holdninger…

Ofte hører jeg også argumentet, at børn skal lære, at vi er forskellige.

Jeg tror på, at vi sagtens kan være forskellige og autentiske mennesker i en fælles og tydelig ramme.

For mig handler det om noget helt andet. Det handler om:

at skabe tryghed hos eleverne. Det handler om at skabe en forudsigelig ramme, som eleverne kan navigere i, og hvor undervisning og læring overhovedet er muligt!

Tidligere skulle en lærer blot formidle sin faglige viden…..og det var op til eleverne selv, at få udbytte af formidlingen. Sådan er det ikke længere….

I dag er det lærerens ansvar, at alle elever lærer noget, udvikler sig, oplever progression.

I gamle dage var reglerne, set med nutidens briller på, både behavioristiske og mindre pædagogiske, men måske også på nogle måder mere enkle for eleverne at aflæse. Skolen i dag er kompleks.

Vores opgave er at uddanne eleverne til kommende samfundsborgere, der kan reflektere, tænke kritisk, tage ansvar, være omstillingsparate, være dannede og kloge og helst mere end i den øvrige verden…

Denne opgave kan let skabe en undervisning, hvor det kan være svært for eleverne at gennemskue om de skal….

• Lytte og gøre hvad der bliver sagt – Eller selv tage initiativ og handle.
• Tage styring og ansvar – Eller være mere tilbageholdende og give plads til andre.

Eller hvornår de har….

• Frihed til diverse beslutninger – Eller ingen frihed til at vælge.
• Pauser –  Hvor mange –  Hvor længe – Hvor – Hvordan.

Ifølge en tidligere artikel af børnepsykolog Rasmus Alenkær, handler skolegang lige så meget om at kunne gennemskue skolekonteksten, som at lære det fagfaglige indhold.

Det er en virkelig vigtig elev kompetence, at kunne navigere i fællesskabet….

at kunne aflæse rammer og derefter afstemme sine handlinger derefter….

I alle klasser er der som nævnt elever fra forskellige familier og opdragelseskulturer, og også elever af anden etnisk herkomst, elever fra familier med sociale udfordringer og ikke mindst elever med diagnoser som angst eller indenfor autismespektret eller ADHD. Diagnoser, der i særlig grad giver eleven udfordringer i forhold til at gennemskue ”spilleregler”, aflæse stemninger, ansigter, situationer og afstemme sine handlinger derefter.

Klasseledelse handler derfor om inklusion – at gøre rammerne for klassens dagligdag så tydelige, forudsigelige og konkrete, at alle elever bedst muligt kan navigere i dem.

At alle elever føler sig trygge ved at være i skolen.

Og vi dermed kan fastholde fokus på kerneydelsen…..nemlig at alle elever lærer noget!

Som undervisere i skolen er vi derfor nødt til at forholde os til temaer som:

Kommunikation: Hvordan taler vi, hvordan er tonen, rækker vi hånd op, lytter vi,  venter på tur etc. Hvornår er opgaver og instruktioner til debat? Og hvornår skal de blot udføres. Betyder demokrati i skolen, at vi diskuterer i hvert eneste modul, når en opgave gives? Eller betyder det derimod, at forslag, ideer og ønsker kan bringes op på klasse- eller elvrådsmøder? Har vi åbenhed og ærlighed osv.

Hvordan færdes vi: Kommer vi til tiden? Rydder vi op efter os, smider vi affald i skraldespand, markerer vi, når vi forlader lokalet eller går vi bare? Hvordan løser vi eventuelle konflikter. Udviser vi respekt overfor hinanden, materialer og rammer?

Hvad bidrager til ro, tryghed og fokus? Og hvad gør ikke?

Aftaler og regler: Skal mobiler afleveres eller være tilgængelige? Kommer vi til tiden? Passer vi vores pligter som f.eks. dukseordning? Overholder vi aftaler om inde/ude ordning, spiser vi i pauser, eller midt i timen, hvis lysten melder sig? Osv.

Rutiner og forudsigelighed i: Arbejdsformer f.eks. hvordan laver vi arbejdsgrupper? Er der tydelige kriterier og mål. Hvordan løses opgaven? Hvornår er den løst godt? Hvad gør jeg, hvis jeg er hurtigt færdig…

Konsekvenserne ved manglende klasseledelse er mange:

Følelsen af uretfærdighed og lyst til oprør vil let ofte opstå…hvis nogle elever må noget/andre ikke – eller hvis handlinger er ok i nogle situationer, men ikke i andre…hvis det ikke er tydeligt, hvornår og hvorfor der er forskel!

Eller hvis lærere ikke selv lever op til aftaler og rammer. Muligvis irriterende at høre det, men vi er rollemodeller!

De elever i klassen, der har sværest ved at navigere, vil skabe uro og forstyrrelser og dermed fjerne fokus fra undervisningen…

I mere alvorlige tilfælde vil elevgruppen reagerer som en hundeflok. De stærkeste vil forsøge at tage over, men uden modenhed, overblik og kompetencer.

Det vil medføre magtkampe, som med sikkerhed vil skabe stor utryghed og mistrivsel hos klassen og modløshed hos lærerne.

Så derfor…

Vær ikke bange for at være klassens leder, men vær en respektfuld, fair, omsorgsfuld og autentisk en af slagsen.

Vær loyal overfor dine kollegaer og dermed også over for den samlede elevgruppe.

Hav tydelige rammer i starten og løs eventuelt lidt op efterhånden – frihed under ansvar.

Kend dine elever/klassen som samlet enhed og sæt rammen derefter!

Skab regler og rammer efter elevgruppens behov og ikke ud fra, hvordan du ville ønske, de kunne være i en ”hypotetisk ideel verden”.

Undlad at søge elevers anerkendelse her og nu. Stå inde for dine beslutninger på den lange bane. Vær rollemodel og leder i stedet for cool kammerat.

                                                                   Cynthia Glarborg Christensen